VELKOMMEN TIL NRGI EL:CON, SOM ER NY SØLVPARTNER

24. feb 2022

NRGI EL:CON er en national virksomhed med kompetencer og løsninger indenfor el-installation, indeklima, sikring og bygningsautomatik. Det er dermed en af de tunge drenge, vi har fat i her, og derfor er det også med stor glæde adm. direktør Mads Lind kan byde velkommen til NRGI EL:CON som Sølvpartner i Skanderborg Aarhus Håndbold og et udbytterigt samarbejde mellem de to parter.

Servicechef i NRGI EL:CON, Jesper W. Nielsen:

– Der er nogle gode fælles synergier og strategier mellem Skanderborg Aarhus Håndbold og NRGI EL:CON, og derfor giver det rigtig god mening at indgå i et samarbejde. Vi vil gerne være med til at slå et slag for at fremme det store potentiale, der er i det østjyske håndboldflagskib. Områdets størrelse og talentmassen berettiger til en høj placering i tabellen.

 

Samtidig giver Skanderborg Aarhus Håndbold os en masse muligheder for at udbygge vores netværk lokalt i regionen, ligesom vi naturligvis glæder os til at følge holdet fra lægterne.

Hey, vent!

Få det seneste nye fra Skanderborg Aarhus Håndbold direkte i din indbakke - tilmeld dig vores nyhedsbrev her