Tomhændet hjem fra Thy

16. nov 2021

Det lykkedes ikke at få 2 point med hjem fra Mors i aftenens kamp mod Mors-Thy. Thomas Arnoldsen og Lukas Goller var begge tilbage efter sygdom. Til gengæld var både Mathias Smed og Allan Toft ude med sygdom, og det gav liga-debut til Frederik Arnoldsen.

Frederik Arnoldsen skulle heller ikke bruge lang tid på banen, før han scorrede sit første mål. Sygdom betød også næsten fuld spilletid til Thor Christensen i begge ender, og han udgjorde sammen med Kristian Bonefeld midterblokken i forsvaret. 

Første halvleg startede godt med en redning af Kristoffer Laursen og en scoring af Mike Haack. Men efter 3 minutters spil sakkede Skanderborg Aarhus bagud. I angrebet spillede den skiftende bagkæde sig frem til god muligheder, men mange brændte chancer resulterede i, at pausestillingen var 18-13.

Anden halvleg bød på et mere stabilt forsvar og et hurtigere angrebsspil, og efter 6 minutter havde  Skanderborg Aarhus-drengene spillet sig til en føring. Glæden var kort og efter få minutter var Mors-Thy igen foran. Der blev kæmpet til det sidste og spændingen var høj i Bette Balkan, men den indskiftede Mors-Thy målmand Rasmus Henriksen var svær at passere. Skanderborg Aarhus-holdet kæmpede en brav kamp, og efter en lettere dramatisk afslutning sluttede kampen 31-29. 

Vi fastholder efter 11 kampe med 14 point vores 3. plads.

Thomas Arnoldsen blev topscorer for Skanderborg Aarhus Håndbold med 8 mål.

//

Du kan opleve Skanderborg Aarhus drengene, i aktion om en uge, hvor vi hjemme får besøg af Fredericia HK. Kampen spilles i Ceres Arena tirsdag den 23/11 kl. 20:00 , og du kan købe din billet her.

Hey, vent!

Få det seneste nye fra Skanderborg Aarhus Håndbold direkte i din indbakke - tilmeld dig vores nyhedsbrev her