Praktikant til Content Creation

18. nov 2021

Skanderborg Aarhus Håndbold søger en praktikant til content creation. Vi leder efter en person, som er skarp på at udvikle og producere video- og billedmateriale til IG/FB, til web og Youtube mv.

Den rette kandidat skal brænde for at skabe digitale fortællinger og oplevelser for fans, sponsorer og spillere på klubbens SoMe platforme og website. Hvis du har kendskab til sportsverdenen (gerne indenfor håndbold) er det en fordel, men ikke et krav.

Sammen med vores SoMe team skal du planlægge, udvikle og producere content, som henvender sig til en række forskellige målgrupper. Vi skal formidle det fællesskab der er på banen og omkring klubben, og du skal være med til at skabe medlevende oplevelser og give en indsigt i livet på og omkring de 20 x 40 meter.

Du får mulighed for at udfolde og udvikle dine kompetencer indenfor content creation og være en del af et ungt, dynamisk digitalt team.

Start januar 2022.

//

Kontakt:

Anne Skovrider / 2999 2844 / media@skanderborg-aarhus.dk