OnlineSynlighed.dk leverer nyt website

10. sep 2021

En ny håndboldklub kræver et nyt website – det har vi fået på skanderborg-aarhus.dk. Sitet er udviklet af digitalbureauet OnlineSynlighed.dk, som vi byder velkommen til klubben. Vi glæder os til sammen at sikre eksponering for klubben, vores aktiviteter og vores samarbejdspartnere.

Direktør i OnlineSynlighed.dk, John Nielsen, udtaler om samarbejdet:

”Hos OnlineSynlighed.dk er det vores mål at gøre en mærkbar forskel og skabe større synlighed for vores kunder og samarbejdspartnere på tværs af alle online kanaler.
Derfor er vi også rigtig glade for at have indgået et ambitiøst og tæt samarbejde med så professionel organisation som Skanderborg Aarhus Håndbold. Vi har på mange områder et ens værdisæt.

Vores forventninger og mål med samarbejdet er at opnå øget eksponering i det østjyske område, som et seriøst og professionelt full-service bureau, der hjælper vores samarbejdspartnere til flere online besøgende, flere leads, større omsætning og generelt øget online synlighed. Vi deltager aktivt i netværkene i både Aarhus og Skanderborg.

Sammen med Skanderborg Aarhus Håndbold har vi en ambition om at skabe øget eksponering, online synlighed og merværdi for både klubben, de kommercielle samarbejdspartnere og sponsorer.”

Vi ser frem til et godt samarbejde!

Hey, vent!

Få det seneste nye fra Skanderborg Aarhus Håndbold direkte i din indbakke - tilmeld dig vores nyhedsbrev her