NICK RASMUSSEN: VI HOLDER SNUDEN I SPORET

11. aug 2022

En rigtig god start af SAH var desværre ikke nok til en sejr, i en velspillet testkamp mod SC Magdeburg. Nick Rasmussen ser tilbage på en kamp, hvor der bliver leveret et rigtig fint spil, hvor tilskuerne fik mulighed for at opleve den store bredde på SAH-holdet i en imponerende kulisse. Frem mod en kvalifikation til EHF-cup var Magdeburg en god forsmag på det høje europæiske niveau, der venter SAH. 

Man finder virkelig ud af, hvilke individuelle kvaliteter et hold på europæisk klasse har. Vores defensiv kunne ikke jo ikke holde en hel kamp, men jeg er egentlig så godt tilfreds med det første kvarter, og så har vi cirka 10 minutter i midten af anden halvleg. Så synes jeg lidt angrebsmæssigt, at vi kommer til at lave lidt for mange tekniske fejl i anden halvleg, siger cheftræneren. 

Bredden hos SAH er vigtig i den nye sæson, og netop dén er Nick Rasmussen tilfreds med ovenpå på aftenens kamp. 

Vi laver 33 mål, og når jeg kigger op på tavlen, så er der kun to mand, der ikke er på scoringslisten. Vi får det fordelt godt. Hvis man skal tage afsæt i den kamp her i forhold til det, jeg håber og tror på. Det er selvfølgelig, at den bredde vi har, kan være med til at skrabe nogle point sammen i løbet af en sæson. Man jo heller ikke kan komme igennem en sæson, uden at der kommer en skade i ny og næ. Så jeg synes den bredde vi får brugt i dag er rigtig rigtig god. Ikke bare for at bruge bredden – men også rent spillemæssigt, fortæller han. 

Med stor disciplin og snuden i sporet kom SAH godt igennem kampen. En kamp som også givet gode erfaringer med videre, og ting som holdet skal kigge på. 

Uagtet hvad der stod på tavlen, så synes jeg, at vi formåede at have en stor disciplin hele vejen igennem og forvaltede ikke til at lade os påvirke af at komme bagud. Vi holder snuden i sporet, og koncentrerer os om vores spil hele kampen igennem, så det er jeg meget tilfreds med.Vi skal dog være dygtigere til at hjælpe hinanden, der hvor vi bliver sat. Vi lærer noget af, hvordan spillet flyder med en høj hastighed. Så skal vi blive lidt stærkere på vores kontrafase og så lige lidt bedre i forhold til at kunne vende om i returløbet, lyder det fra Nick Rasmussen. 

Kampen sluttede 33-36. Hákun West av Teigum blev kampens topscorer med 6 mål. Resten af målene fordelte sig således; Thomas Arnoldsen 5, Jonatan Mollerup 5, Morten Balling 4, Lars Mousing 2, Lars Skaarup 2, Torben Petersen 2, Thor Christensen 2, Morten Hempel Jensen 2, Kristian Bonefeld 1, Anton Bramming 1, Magnus Vejsgaard 1. 

Der var omkring 800 tilskuere til kampen i Fælleden. Vi siger en stor tak til alle de fremmødte. I skabte en fed kulisse for drengene. 

Næste hjemmekamp er på søndag den 14. august, hvor vi møder SG Flensburg-Handewitt i en træningskamp. Kampen bliver spillet i Ceres Arena og kampstart er klokken 15.00. Efter kampen vil der være aftermatch, hvor det er muligt at få autografer af spillerne fra begge hold. 

Har du ikke allerede sikret dig billetter til kampen, kan de købes via linket her: https://billet.skanderborg-aarhus.dk/79636/Skanderborg_Aarhus_-_SG_Flensburg_Handewitt