Den talentfulde venstre fløj, Lasse Højgaard, flyver efter denne sæson fra reden og skal fra sommeren 22 sprede vingerne hos Team Sydhavnsøerne.
Højgaard er en vellidt person og spiller, som får en masse rosende ord med på vejen fra cheftræner Nick Rasmussen:
– Lasse er et af de lokale østjyske talenter og fik meget tidligt debut på liganiveau. Han er en meget seriøs spiller, som er i besiddelse af solide forsvarskompetencer. Når de bliver kombineret med hans gode springkraft, som kan udvikles med skudvarianter, bliver han en meget kompetent venstre fløj.
– I denne sæson har der været begrænset spilletid, så for Lasse er skiftet til Team Sydhavnsøerne et godt karrierevalg. Han har den helt rigtige professionelle tilgang til at være elitespiller. Vi støtter ham i at få en masse spilletid, så han kan tage de sidste skridt til at blive en etableret ligaspiller, og vi håber at se ham i den marineblå trøje i fremtiden.