KOM TÆTTERE PÅ: MORTEN BALLING

15. mar 2023

NAVN: Morten Balling Christensen

ALDER: 35

PERSONLIG SPONSOR: Skandata

Morten Balling kommer lidt uden for den lille by Breum nær Skive. Han startede til håndbold i en alder af 3 år, fordi hans mor var håndboldtræner i Østsalling IF. Som U16-spiller fortsatte Morten karrieren i HF Mors, fordi han havde et ønske om at spille mere håndbold og på et højere niveau. Det blev også med Mors, han fik hans første seniorkontrakt og debut i herreligaen. Herefter fulgte 4 år i Skjern, 4 år i Skanderborg og siden 2021 SAH

Morten Balling bor i Skanderborg sammen med familien, som består af hans kæreste Katrine og deres to børn Rosa på 7 år og Mynte på 4 år. Med to piger mener Balling selv, der er meget fart på hverdagen, især nu hvor de er kommet i en alder, hvor der skal køres rundt til fritidsaktiviteter. Men som han selv siger – det skal nok nå at blive meget værre.

Udover at have travlt med hans familie og håndbold er Balling uddannet markedsføringsøkonom, en uddannelse som han i dag bruger, når han er på arbejde i SAHsamfund. Hans livret er sushi, og han kan også rigtig godt lide tapas, fordi det oftest er mad, man er flere om at spise, og man bruger lang tid sammen om rundt om bordet. Hvis du åbner hans køleskab, vil du altid kunne finde parmesan, som Balling bruger til at laver verdens bedste carbonara. Balling kan desuden rigtig godt lide at spille golf og ser frem til et tidspunkt, hvor han rent faktisk har tiden til at spille det.

 

Forventninger til resten af sæsonen?

Mine forventninger er, at vi kommer i slutspillet i håndboldligaen, og så håber jeg, vi kan komme videre fra den første knockout runde I EHF European League, hvor vi skal møde Granollers. Jeg drømmer om at vi kan få kvartfinalen. Hvis vi så kommer i slutspillet, så vil jeg kæmpe for, at vi kommer i semifinalen – det er det, vi kommer til at gå efter.

 

3 sjove ting om dig

Hvis jeg bestiller en fransk hotdog, så får jeg ikke andet i den end pølsen, altså ingen ketchup, remoulade eller lignende

Min lillebror har en gang brækket næsen på mig i en håndboldkamp. Det var, mens jeg spillede i Skjern, og han spillede i TTH. Han ville løbe fordi mig og tage bolden men så mig ikke, så han hakkede sin hånd lige ind i min næse på mig, så den brækkede. Vi vandt heldigvis kampen.

Jeg har engang lavet en saltomortale med kvart skrue.

 

Fedeste håndboldoplevelse

Det må næsten være de to gange, jeg har vundet pokalfinalen med Skjern. Herudover Final4 med Skanderborg, hvor vi godt nok tabte finalen, men semifinalen mod Århus var rigtig fed. Så har jeg spillet en landskamp, og det var også fedt.

 

Din rolle på holdet – hvad skal du bidrage med?

Jeg bidrager med godt humør. Der er nogen på holdet, der ikke er så gode til at tabe. De går meget ind i sig selv og bliver sure og tvære, og der er jeg meget anderledes. Jeg er ikke særlig god til den der negative stemning, så selvom vi har tabt, forsøger jeg egentligt at holde humøret højt, også selvom folk nogle gange synes, det er fuldstændig idiotisk. Det er i hvert fald noget af det, der er vigtigt for mig – at det skal være sjovt at komme til træning. Vi er alle sammen startet til håndbold, fordi det var sjovt, og det skal det stadig være, selvom det er professionel sport.

  

Nævn en personlighed inden for håndboldens verden, som du har ladet dig inspirere af – det kan være en træner, en medspiller eller en modspiller.

I forhold til den måde jeg spiller på, så Lukas Karlsson, som spillede i Kolding i mange år. Han synede ikke af super meget, men han var dygtig til at lede Kolding-holdet og var sindssyg god i rigtig mange år. Det er en måde, jeg godt selv kunne tænke mig at spille på, for han var en ret fed type, synes jeg.

 

Har du altid kun dyrket håndbold, eller har du OGSÅ dyrket andre sportsgrene?

Jeg har gået til håndbold og fodbold, og så har jeg gået til gymnastik.

 

Har du et idol – ikke nødvendigvis håndboldspiller. Hvem? Hvorfor?

Nej, det har jeg ikke gjort mig meget i idoldyrkelse. Jeg ved simpelthen ikke, hvem det skulle være.

 

Hvad er dit personlige mål inden for håndbold?

Jeg vil gerne nå at vinde noget mere, inden jeg stopper.

 

Følger du generelt med i sport?

Jeg kan generelt godt lide at følge danske resultater på tværs af sportsgrene. Jeg synes egentlig, al sport er fedt. Atletik ser jeg ikke i 3 år og 11 måneder, og så er det bare det fedeste i de to uger, man kan følge det i OL, og det er alt fra spydkast til diskos til højdespring.

 

Har du et kælenavn blandt familie og venner?

På holdet bliver jeg bare kaldt Balling.

 

Hvad er det bedste ved SAH-holdet?

Som alle andre nævner – sammenholdet.

 

Har du et ritual i forbindelse med kamp?

Nej, jeg har ikke noget, jeg SKAL gøre, men jeg godt lide, at tingene er nogenlunde ens.

 

5 hurtige

Skiferie vs badeferie

Badeferie

 

Løbetræning vs styrketræning

Styrketræning

 

Hund vs kat

Jeg skal ikke have nogen af dem

 

Sms vs opkald 

SMS

 

Facebook vs Instagram

Instagram

 

Du kan opleve Morten Balling og holdkammeraterne på banen lørdag den 18. marts kl. 16.10, når SAH tager imod BSH i Aarhus Arena. Billetter kan købes her.

Foto: Matti Kronborg