KOM TÆTTERE PÅ: KRISTIAN BONEFELD

7. nov 2022

Navn: Kristian Bonefeld 

Alder: 28 år 

Personlig sponsor: Sophiendal Slotshotel 

Kristian Bonefeld startede med at spille håndbold i 1. klasse. Hans kærlighed til håndbold opstod, fordi han syntes, det var sjovt at spille, og fordi han kunne finde ud af det. Kristians håndboldspil udviklede sig for alvor, da han tog på efterskole i Oure., hvor han blev yderligere tre år og tog en gymnasial uddannelse. Bonefeld har spillet i GOG, Tønder og senest Skanderborg, inden han blev en del af SAH-truppen.

Kristian bor på Trøjborg i Aarhus med sin kæreste. Livretten er lækker spansk tapas med en rigtig god rødvin til. I køleskabet hos Kristian kan du altid finde juice og oliven. 

Efter have færdiggjort sin uddannelse i sommeren 22 er Kristian i gang med at søge job, som han kan passe ved siden af håndbold. Fritiden bruges blandt andet på brætspil og kortspil med holdkammeraterne inden træning

Forventninger til sæsonen

Mine forventninger er, at vi udvikler os på det spillemæssige plan, og at vi får en masse fede oplevelser både internationalt og nationalt. Målsætningen er at vinde så mange kampe som muligt. Vi vil rigtig gerne i slutspillet, og vi vil rigtig gerne videre fra gruppespillet i European League.  

3 sjove om dig

Jeg har en drøm om at få langt hår, men jeg har ikke tålmodighed til at vente på, at det gror ud. 

Jeg bor i en lejlighed med to etager, og det er ikke hver dag, jeg kommer ovenpå. 

Jeg har en Gucci-ring liggende fra min konfirmation. 

 

Fedeste håndboldoplevelse

Finalen i U21 VM i Brasilien.  

 

Din rolle på holdet – hvad skal du bidrage med?

Min rolle på holdet er at bidrage defensivt og tage stor andel af kommunikationen. Dermed skal jeg forsøge at lede på min egen måde ved at gøre de ting, jeg er god til. 

 

Nævn tre personligheder inden for håndboldens verden, som du har ladet dig inspirere af – det kan være en træner, en medspiller eller en modspiller.

Jeg tror, jeg vil nøjes med at nævne en; Snorri Gudjonsson. Han inspirerede mig, da jeg var i GOG. Den måde han var dedikeret på og måden, han løste de forskellige opgaver på. Hans seriøsitet inspirerede mig.  

 

Har du altid kun dyrket håndbold, eller har du dyrket andre sportsgrene?

Jeg svømmede lidt som barn, og så spillede jeg fodbold.  

 

Hvad er dit personlige mål inden for håndbold?

Mit personlige mål er at blive så god som muligt og få en masse fede oplevelser. 

 

Følger du generelt med i sport? Ser du de andre ligakampe?

Jeg følger med i Superligaen og i NBA. Jeg ser nogle af de andre ligakampe, men det er ikke sådan, at jeg ser dem alle. Jeg ser mere tysk håndbold, end jeg ser dansk håndbold. Det er godt at få en pause fra dansk håndbold engang i mellem. 

 

Har du et kælenavn blandt familie og venner?

De andre kalder mig for Bonecracker, fordi det hedder jeg, når vi gamer. Og ellers kalder de mig for Bonaldo, fordi der også var en gammel AGF-legende, som blev kaldt det. Og ellers bliver jeg bare kaldt Bone. 

 

Hvad er det bedste ved SAH-holdet?

Det bedste er, at vi både er en lidt ældre gruppe og en lidt yngre gruppe, der kommer godt ud af det sammen. Vi komplimenterer hinanden ret godt på holdet, synes jeg – både på og uden for banen. 

  

Har du et ritual i forbindelse med kamp?

Nej, det har jeg ikke. Vi laver altid den samme opvarmning på præcis samme måde, men det er mere en rutine, end det er et ritual, tror jeg. 

 

Hvilken ting om dig, ville overraske folk at høre

Jeg er rigtig god til at lave min egen mayonnaise. 

 

5 hurtige;

Skiferie vs badeferie

Badeferie

Løbetræning vs styrketræning

Styrketræning

Hund vs kat

Hund

Sms vs opkald

Opkald

Facebook vs Instagram

Facebook

Hey, vent!

Få det seneste nye fra Skanderborg Aarhus Håndbold direkte i din indbakke - tilmeld dig vores nyhedsbrev her