HÁKUN WEST AV TEIGUM SKIFTER TIL BUNDESLIGAEN

2. nov 2022

Højrefløjen Hákun West av Teigum skifter i sommeren 2023 fra SAH til Füchse Berlin i den tyske Bundesliga.

Bundesligaen har været min drøm, siden jeg startede med at spille håndbold, og Füchse Berlin har et rigtig fint hold i år med en masse gode spillere.

Der er ingen tvivl om, at hvis jeg skulle blive i Danmark, så var jeg blevet i SAH. Men jeg har fået en spændende mulighed i Füchse Berlin, som jeg helt enkelt ikke kunne sige nej til. Det skal bare prøves. Det er en liga med et hårdt presset program med mange kampe, og jeg glæder mig til at udvikle mit spil endnu mere.

Lige nu er mit fokus er at spille denne sæson i SAH, og vi har nogle gode muligheder både i den danske liga, i pokalturneringen og i European League.

Mads Lind, direktør i SAH, glæder sig på Hákuns vegne.

Den udvikling, Hákun har været igennem specielt det seneste 1,5 år i SAH, har været eksplosiv. Vi er selvfølgelig klar over, at de helt store talenter skal videre til større klubber. Det er også et tegn på, hvor hurtigt klubben har udviklet sig, at vi kan levere spillere til allerøverste internationale hylde.

Vi er selvfølgelig triste over at miste Hákun, men samtidig er vi også stolte over at kunne sende en spiller videre til en så prominent klub som Bundesligaens nuværende førerhold.

Vi glæder os over niveauet og spillet i den indeværende sæson, hvor der er et spændende dansk og internationalt program for klubben.

Hey, vent!

Få det seneste nye fra Skanderborg Aarhus Håndbold direkte i din indbakke - tilmeld dig vores nyhedsbrev her