Efter en fantastisk start på det europæiske eventyr med en sejr ude over HC Eurofarm Pelister er SAH-truppen helt klar til at tage imod Skjern på hjemmebane i Ceres Arena.
EHF European League giver holdet en masse god erfaring, som holdet kan tage med sig i den danske liga. Netop det har cheftræner Nick Rasmussen allerede oplevet efter tirsdagens kamp mod Eurofarm Pelister.
Skjern har nogle rigtig gode stregspillere i Emil Berholt og Senjamin Buric. Vi har lige trænet stregspillet i vores EHF European League kamp, for der er også rigtig meget stregspil med masser af fysisk. Skjern og Pelister har mange lighedspunkter, så selvom vi træningsmæssigt ikke har haft så meget optakt inden Skjern-kampen, så har vi alligevel haft en god forberedelse i den kamptræning, vi fik i Europa-kampen.
Fysikken kan blive en nøglefaktor til to point på fredag, hvor Nick Rasmussen forventer, at forsvaret kommer til at have stor betydning for resultatet.
Skjern har et bomstærkt forsvar i Senjamin Buric og Emil Bergholt. Jeg tror faktisk, at det bliver en forsvarskamp. Så kan man altid definere en forsvarskamp i forhold til en angrebskamp. Men holdene har et forholdsvis godt kendskab til hinanden, og jeg tror, at begge hold skal kæmpe for at lave mål.
Det er særligt Skjerns bagspillere, som SAH-forsvaret skal være opmærksomme på, fortæller Nick Rasmussen.
Skjern har fået en markant spiller ind i Simen Pettersen på venstre back, som vi ikke har mødt før. Og så begynder Alfred Jönsson også at røre på sig. Men det er Eivind Tangen, som vi for alvor skal have fat i – han er er med i rigtig meget. Generelt fylder Eivind Tangen og Simen Pettersen rigtig meget i deres spil. Så vi skal prøve at se, om vi kan få skabt en strategi i forhold til dem.
Kampen SAH- Skjern spilles i Ceres Arena den 28. oktober klokken 19.00. Du kan købe billetter til opgøret her: https://billet.skanderborg-aarhus.dk/83029/Skanderborg_Aarhus_Haandbold_-_Skjern_Haandbold