Tre træningskampe venter i den kommende uge for SAH-truppen. Holdet kan se frem mod en hård uge, der giver mulighed for at holde fast i den gode start og teste nogle nye ting af.
Vi skal fastholde nogle af de ting, vi har arbejdet med til træning og måske prøve at se, om vi skal have gang i vores 5-1 forsvar. Det kan også være, at vi skal prøve noget 7 mod 6. Og tage flere og flere elementer ind af det komplekse spil.
Om det lige bliver på onsdag mod Magdeburg, fredag mod Kolstad eller på søndag mod Flensburg, det ved jeg ikke. Men vi kommer i hvert fald til at bruge de konstellationer mere, end vi har gjort hidtil. For vi har slet ikke spillet det endnu i den her sæson, fortæller Nick Rasmussen.
SC Magdeburg kan se tilbage på en god sæson, hvor de blev tyske mestre. Det er et stjernespækket tysk hold og en stor udfordring, der venter SAH-drengene.
Jeg glæder mig til kampen, for det er en rigtig stor sportslig udfordring mod de tyske mestre Magdeburg, som kommer med en perlerække af kanongode spillere. Man kan sige, at det at blive tysk mester borger for kvalitet. At kunne slå Flensburg og THW Kiel, som typisk har skiftes lidt til at tage mesterskabet i flere år, af pinden, er udtryk for et meget højt niveau, siger cheftræneren.
Nick Rasmussen ser frem til at møde et klassehold med en perlerække af spillere og håber på god opbakning i Fælleden.
Det er en fysisk stor udfordring, vi bliver udsat for – og også taktisk og teknisk, fordi det er klassespillere og et klassehold. Og så håber jeg, at der er rigtig mange der vil komme på Fælleden her på onsdag, for det er et flot håndbold tilbud der kommer på besøg.
Kampen SAH-SC Magdeburg spilles i Skanderborg Fælleden onsdag den 10. august kl. 19.