CHEFTRÆNEREN: DET VAR LANGT HEN AD VEJEN DEN FORSVARSKAMP, JEG HAVDE FORVENTET

29. okt 2022

Opgøret mod Skjern fredag aften var langt hen ad vejen den forsvarskamp, Nick Rasmussen havde forventet.

Jeg vil rose spillerne for at komme fint tilbage efter starten, hvor vi kommer bagud 5-1. Vi kom fint op igen og kom på 13-10. Vi får lidt svært ved at løse deres 7 mod 6 spil i anden halvleg. Jeg oplever, at det var meget afgørende for kampens resultat. 

 

Og så synes jeg godt, at vi kunne have været dygtigere til at bringe bolden til midten, når der blev scoret på os i 7 mod 6 spillet. Men det var vi ikke i dag, så det må vi bare prøve at tage med, og se om ikke vi kan være endnu dygtigere, når vi kommer ud for det en anden gang, for det gør vi helt sikkert. 

Det var ellers en kamp, hvor SAH-mandskabet havde overhånden i store dele af kampen, og særligt anden halvleg, hvor de først kom bagud med ti minutter tilbage af opgøret. 

Første gang de kommer foran i anden halvleg, er ved 26-27, så vi var vel egentlig foran 80% af anden halvleg, og så da de kommer foran, så lykkedes det ikke for os at komme tilbage igen, desværre. De lykkedes med at score på deres chancer, hvor vi får brændt nogle oplagte chancer. 

Særligt en mand lykkedes med at score for Skjern. I optakten var der fokus på Eivind Tangen fra Skjern, og man må sige, at det viste sig at være med rette. Den højre venstrehåndet højre back fra Norge var storskydende, og gjorde det svært for SAH-forsvar at lukke ham ned. 

Eivind Tangen laver vel tre mål, hvor armen er oppe, på frikast. Der kan man sige, at vi har lavet håndværket næsten til perfektion, men vi får ikke sat prikken over i’et i forhold til at sørge for, at han ikke får afsluttet så kvalificeret, som han gjorde. 

Salah Boutaf blev kampens spiller med en redningsprocent på 34,2%. Topscorere for SAH blev Jonatan Mollerup og Thomas Arnoldsen med 6 mål hver. 

SAH-truppen skal i aktion på tirsdag, når det igen går løs i EHF European League. Her skal vi  skal en tur til Düsseldorf, hvor ukrainske HC Motor venter i et spændende opgør. 

Næste gang SAH spiller på hjemmebane er den 9/11 i Fælleden. Kampen spilles klokken 19.00, og modstanderen er altid stærke GOG. Billetter kan købes her: https://billet.skanderborg-aarhus.dk/83485/SAH_-_GOG

Foto. Ole Nielsen

Hey, vent!

Få det seneste nye fra Skanderborg Aarhus Håndbold direkte i din indbakke - tilmeld dig vores nyhedsbrev her